BurgerProfileArrow-left

VILKÅR OG BETINGELSER

Inden du melder dig ind i CulturePoint bør du læse vilkår og betingelser for medlemskabet, så du er klar over, hvad du siger ja til ved indmeldelsen og hvordan vi i CulturePoint behandler dine personoplysninger.

Medlemskab af CulturePoint

Du kan helt gratis tilmelde dig CulturePoint via en webbrowser eller via app'en CulturePoint. Når du er med i CulturePoint, optjener du point for dine handlinger. På sitet og ved at bruge de tilbud, som du får. 

Når du opretter en medlemsprofil på CulturePoint, får du samtidig adgang til særlige rabatter og invitationer. Du skal have en e-mailadresse for at blive tilmeldt CulturePoint.

E-mail

Når du tilmelder dig CulturePoint, skal du samtidig give tilladelse til, at vi må sende dig e-mails med tilbud, tips, konkurrencer og invitationer til events – alt sammen målrettet til dig. E-mails sendes sædvanligvis hver 14. dag (periodevis oftere). Invitationer til events og særtilbud fra kulturstederne sendes lejlighedsvist.

Du optjener point ved dine handlinger

Du optjener point på alle dine handlinger på culturepoint.dk eller i CulturePoint app'en. Alle point bliver registreret på din profil, og angiver din kulturstatus. Jo flere point du har. Jo bedre tilbud modtager du fra Culturepoints aktører.

Du får kun point første gang du udfører en handling, der knytter sig til en bestemt side.

Læs mere om CulturePoints pointsystem under "Pointsystemet".

CulturePoint online og mobilt, på Facebook og app

Når du tilmelder dig CulturePoint, får du samtidig din helt egen medlemsside på culturepoint.dk, som du logger ind på ved brug af din email og et selvvalgt kodeord. Her kan du se og rette dine personlige oplysninger, og bl.a. følge med i tilbud, events mm., der er målrettet dig. Du kan også se en oversigt over dine point. Ligeledes kan du på din medlemsside til- og framelde dig services og medlemskab. 

Du kan tilgå din medlemsside både online og mobilt fra culturepoint.dk. Downloader du CulturePoint app'en, kan du også tilgå oplysningerne herfra. På alle platforme skal du anvende dit unikke login for at få adgang til dine personlige CulturePoint oplysninger.

CulturePoint app’en

Når du downloader CulturePoint app’en, bliver du samtidig bedt om at afgive tilladelse til, at vi må sende dig pushbeskeder via app’en. Accepterer du dette, opsamler vi data omkring din aktivitet, og sender dig besked, hvis der er tilbud, der kommer en ny Partner, hvis du har point eller præmiebeviser, der er ved at udløbe, hvis du får et helt personligt tilbud eller hvis der er særlige lokale tilbud til dig.

Du kan til enhver tid framelde dig push beskederne i app’en under Min Profil.

Håndtering af personoplysninger i CulturePoint

CulturePoint gemmer de oplysninger, du giver, når du tilmelder dig CulturePoint og når du opdaterer din profil. Samtidig registrerer vi oplysninger om din færden på culturepoint.dk eller i CulturePoint app’en, de tilbud du indløser samt din aktivitet ved vores nyhedsbreve. Vi bruger disse oplysninger til at målrette vores kommunikation med dig, så du kun modtager relevante tilbud, der matcher dig og dine interesser. Oplysningerne bruges kun i markedsføringsøjemed og videregives ikke uden dit samtykke til virksomheder eller personer uden for CulturePoint. Personoplysninger videregives ej heller til CulturePoints ejende-partnere.  

CulturePoint forpligter sig til overholde gældende lovgivning vedr. privatliv og databeskyttelse. Dette gælder ligeledes persondataforordningen, hvor vi er dataansvarlige af dine personlige oplysninger. Oplysninger indsamlet på CulturePoint vil vi behandle efter de gældende standarder, procedurer og krav, så de behandles sikkert og følger den gældende lovgivning på GDPR området.   

CulturePoint er et samarbejde imellem en række turist-organisationer og museumsinstitutioner, som har fælles ejerskab over platformen. Dataansvaret ligger hos VisitSydsjælland-Møn, hvor eventuelle spørgsmål omkring brug og håndtering af data også kan henvendes på info@vism.dk.

CulturePoint beskytter dine persondata mod uautoriseret adgang, ændringer, offentliggørelse eller ødelæggelse af personoplysninger, som lagres. Dette gøres blandt andet ved adgangsbegrænsning til personoplysninger, således der kun gives adgang, når det er nødvendigt.

Du har altid ret til at få indsigt i, hvilke personlige oplysninger vi har registreret om dig og bede om at få dem rettet eller slettet, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante. Dette kan du også selv gøre på din personlige profil på culturepoint.dk. I din personlige profil kan du også slette din bruger fuldstændigt. Alt slettet indhold vil blive helt fjernet fra databasen ifm. database cleanup. 

Brug af cookies på culturepoint.dk og CulturePoint app'en

Når du besøger culturepoint.dk og CulturePoint app’en, placerer vi en eller flere cookies på din computer eller mobiltelefon. En cookie er en lille tekstfil, der ikke indeholder nogen personlige oplysninger. Den bruges bare til at genkende din computer eller mobiltelefon, og sende os informationer om din aktivitet på vores hjemmeside og app.

Med cookies kan du komme direkte fra vores nyhedsbrev ind på culturepoint.dk, og med cookies kan din computer og mobiltelefon huske dine login-oplysninger culturepoint.dk og CulturePoint app’en.

Vi anvender også cookies placeret på din computer og mobiltelefon til at registrere dit besøg på culturepoint.dk og CulturePoint app’en, så vi bagefter ved, hvornår du besøgte vores hjemmesider, hvor længe du var der, hvilke sider du besøgte osv.

Generelt

Partnerne bag CulturePoint forbeholder sig retten til, med 1 måneds varsel, at ændre vilkår og til helt at stoppe CulturePoint. Alle optjente point vil i givet fald bortfalde. Ønsker du ikke længere at være medlem af CulturePoint, kan du melde dig ud fra menupunktet ”Min Profil” på culturepoint.dk og her afmelde dig medlemskabet. Ved udmeldelse mister du alle optjente point. Endvidere mister du retten til at indløse rabatbeviser, da det kræver et gyldigt medlemskab.

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.