BurgerProfileArrow-left

Heart
På Rosenlund Gods finder du smuk arkitektur, kunst og natur

Rosenlund er stedet for naturelskere, litteratur- eller kunstinteresserede, der kommer vandrende, ridende, cyklende - eller i bil. Her kan du overnatte tæt på naturen og nyde den smukke park, der er omkranset af gamle, vilde træer og en rislende å.

Vicki Sieling

I kombinationer mellem smuk arkitektur, kunst og natur finder du på Rosenlund, en helt unik atmosfære, der er perfekt hvad enten du kommer for et spændende kursus, et dagsmøde, for at finde ro på et retreat, holde afslappende feriedage eller for at fejre en livsbegivenhed med en fest.

Her finder du ro, fordybelse og nærvær. ​Rosenlund rummer et utal af muligheder. Med fleksible rammer kan vi invitere ind til et væld af forskellige begivenheder. Rosenlund er også et privat hjem, drevet af ildsjæle og idémagere. Derfor er stedet på en gang intimt, hjemligt, eksperimenterende og inspirerende.

Foto: Vicki Sieling

Sov godt

Rosenlund har i alt 14 dobbeltværelser, hvoraf de 7 anvendes til B&B værelser, mens alle 14 værelser kan tages i anvendelse ved kurser, retreat, familietræf eller events. Hvert enkelt værelse er smukt og individuelt indrettet, ud fra principper om at de skal være skønne, invitere til ro og tilbyde en god nattesøvn. Alle værelser har en smuk, uforstyrret udsigt og her kan du vågne til fuglesang og træernes hvisken.

Foto: Vicki Sieling

Kurser og møder

Når I holder kursus eller dagsmøde på Rosenlund, har I godset for jer selv! I er de eneste gæster hvorfor I har eksklusiv mulighed for ro og fordybelse og/eller store armbevægelser. Alt sammen grundlag for et både kreativt og konstruktivt møde eller kursus.

Rosenlund er indrettet med udgangspunkt i hypotesen om at kunst og natur skaber optimale betingelser for læring og udvikling af nye idéer. Alle valg omkring indretning af kursusrammer er foretaget med udgangspunkt netop i de tre søjler; viden, kunst og natur!

Vicki Sieling, som er indehaver og til dagligt bor på Rosenlund, har arbejdet som organisationspsykolog i mere end 20 år. Med Vicki’s indsigt i forandringsprocesser og gruppedynamikker får I en værtinde, som kan understøtte jeres møde eller kursus på professionel vis. Det er også en mulighed at købe konsulentbistand til både planlægning og afholdelse af kurser til forskellige virksomheder og faggrupper.

Foto: Vicki Sieling

Fester og Familietræf

Få godset for jer selv og lad som om I er hjemme! På Rosenlund kan du holde bryllup, rund fødselsdag, konfirmation eller fejre andre store livsbegivenheder I smukke omgivelser kan du invitere dine nære og kære til en eksklusiv oplevelse. I kan også mødes til familietræf eller andre sociale arrangementer i en forlænget weekend og bare nyde at være sammen.

I forbindelse med dit arrangement har vi mulighed for at stille forskellige muligheder til rådighed, så som ekstra sovepladser, kreative værksteder eller arrangerede aktiviteter. Vi gør din begivenhed til en særlig mindeværdig oplevelse.

Foto: Vicki Sieling

Retreat & Event

På Rosenlund lægger vi rammer om forskellige retreats. Grupper kan mødes om temaer som natur, yoga, meditation, kunst, litteratur eller noget helt tredje. I uforstyrrede rammer får I mulighed for at finde ro og fordybelse og blive klogere på det I kom for.

På Rosenlund afholdes med jævne mellemrum events/eksklusive begivenheder. Det kan være firma-sammenkomster, foto-shoots, TV-hold der skal filme og overnatte ect.. Det kan også være events, der er åbne for publikum, som fx kunstudstillinger, vandrelaug events, eller lopper i laden. Åbne event annonceres i lokale medier og på vores hjemmeside.

Velkommen her!

Foto: Vicki Sieling

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.