BurgerProfileArrow-left

Danmarks eneste bevarede helligåndshus

Danmarks eneste bevarede helligåndshus

Mange købstæder i middelalderen havde helligåndshuse. De fungerede som en blanding af hospital og plejehjem for fattige. Frivillige plejere under ledelse af en præst passede her hittebørn, forældreløse børn, syge og gamle.

I middelalderen var helligåndshusene selvstændige kirkelige institutioner under bispen i det enkelte stift. Nogle helligåndshuse blev omdannet til helligåndsklostre, underlagt Helligåndsordenen i Rom. Ordenen blev indstiftet i Sydfrankrig i 1198 som hospitalsorden med det formål at stå for pleje af fattige. Ordenen blev nedlagt i 1847.

Den smukke bygning på Ringstedgade 4, rummer Næstved Museums kulturhistoriske udstillinger med relation til egnens historie. Blandt andet spændende fund fra vikingernes anløbsplads ved Vester Egesborg, syd for Næstved.

Entrépris:

Voksen: 40 kr.
Børn: Gratis

En smuk bygning fra 1400-tallet

En smuk bygning fra 1400-tallet

Man mener at bygningen oprindeligt har været en boderække (udlejningsejendom) som blev ombygget i begyndelse af 1500-årene i forbindelse med planer om at omdanne bygningen til et Helligåndskloster. Planerne blev opgivet, og derfor er Helligåndshuset i Næstved det eneste bevarede helligåndshus i Danmark.

Under Reformationen blev driften af helligåndshuset overtaget af byen i 1532 og fungerede som sygehus for ubemidlede indtil 1883. Fra 1827-1883 var det tillige arbejdsanstalt. I perioden 1853-1903 fungerede det desuden som militærsygehus for Dragonregimentet. Herefter blev det anvendt som beboelse og depot. Helligåndshuset blev restaureret i 1927 og indrettet som museum, og ejes idag af Næstved Kommune.

Arrangementer

Arrangementer

Der afholdes også flere arrangementer på Næstved Museum i løbet af året. Hold øje med museets hjemmeside for tilmeldning til disse arrangementer.

Der bliver bl.a. hvert år afholdt et velbesøgt Høstmarked i haven ved Helligåndshuset i uge 42.

Følg også med i kommende arrangementer på CulturePoint under menuen "arrangementer".

 

 

Køb et årskort!

Køb et årskort!

Gaveidé, selvforkælelse, glade stunder og gode oplevelser. Alt det er samlet i vores helt nye årskort, som er på gaden. Kortet tager dig tilbage til vikingetiden, til søs, til middelalderen, op i Gåsetårnet, ind i den ultralokale historie og ind i den fortid, som er fundamentet for det Danmark, vi kender i dag. Ret godt at kende det fundament, hvis man skal forstå verden omkring sig.

Med årskortet får du rabat i vores butikker og til events. Fri entré til alle Museum SydøstDanmarks lokaliteter og så kan du invitere en gæst med gratis i resten af 2019 (undtaget Holmegaard Værk). Købes i museumsbutikkerne.

Pin
Share
Åbningstider

Der er åbent hele året.

Mandag- Fredag: 11:00-16:00
Lørdag - Søndag: 10:00-15:00
Ferier og helligdage: 10:00-16:00

Adresse

Ringstedgade 4, 4700 Næstved

Telefon

70701236

Website

Læs mere på vores hjemmeside

E-mail

naestvedmuseum@museerne.dk

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.