BurgerProfileArrow-left

Heart
- på grænsen til virkeligheden

Udstillingen, placeret i et miljø fra omk. 1900, trækker den besøgende ind i en verden, der ligger på grænsen til virkeligheden. Fokus er tro og overtro i dag og for 100 år siden. Oplev fe-mumier, et udstoppet næbdyr, rester af varulve og meget mere.

En fantastisk fortælling

En fantastisk fortælling

Udstillingen genskaber samleren Cornelius S. C. Rödders hjem, som den måske så ud omk. år 1900. Her fremviste han sin fantastiske og fantasifulde samlinger. Udstillingen er baseret på virkelige og uvirkelige gaver fra rige samlere, der gav deres samlinger til nyskabte museer. Således rummer museets udstillinger etnografiske genstande fra fjerne og mystiske steder. Men også mere hjemlige f.eks. arkæologiske genstande indgår i samlingen.

Cornelius havde der ud over en interesse for det okkulte og mystiske. Netop omk. år 1900 var interessen for spiritismen højere end nogen sinde og tarot læsning og åndemaning var i højsæde.

Mystikken i dag

Mystikken i dag

Ikke kun i forrige århundrede var interessen for det mystiske høj. Også i dag præges vores hverdag af interessen for det mystiske eller det uforklarlige. En stor del af de film og serie, der skabes i disse år, omhandler emnet. Dette ses også på fx computerspil, YouTube og læses i bøger. Disse elementer berør udstillingen kort indledningsvist og indbyder til at være meget kildekritisk når man fremad rette ser indslag på fx Youtube og i nyhederne. For måske skal man ikke tage indslag og ufo’er, byer i skyerne og spøgelser for deres pålydende….

Kryptozoologisk samling

Kryptozoologisk samling

Cornelius samlede alt hvad han forstod, men også det han ikke forstod og måske endda betvivlede. Derfor rummer Cornelius’ samling en forbløffende stor samling af mærkelige væsner. Væsner han ikke havde helt tillid til der fandtes og derfor opbevarede i en skjult del af sit hjem. Der fandtes i denne del af samlingen eksempler på dyr vi i dag ved eksisterede eller stadig eksister, som fx næbdyret, kuglefisken og sabeltigeren.

Disse var dog opbevaret sammen med væsner hvis ægthed man kan betvivle. Væsner som fx feer og varulve.

Beviset for at disse væsner måske havde eksisteret fandtes i mængder af beretninger fra for og nutid, men også i billeder som fx den hollandske maler Bosch malede dem omk. 1500. i udstillingen ses en videoinstallation over en af hans fantastiske altertavler.

Magi og hekse

Magi og hekse

Den sidste heks der blev brændt i Danmark blev brændt nær Nykøbing i 1693. Dette er heller ikke gået Cornelius næsen forbi og en del af hans private studier drejede sig om netop denne heks, Anne Palles.

I forsøget på at genskabe hendes magiske rammer forsøgte Cornelius at skabe dele af Annes hjem, ganske som vi har forsøgt at skabe dele af Cornelius’ hjem. Så træd ind i mørket hos Anne Palles, hvis du tør.

“Break into the museum”

“Break into the museum”

Cornelius havde flere hemmeligheder, bl.a. den del af sin samling, som han kaldte ”Museum Obscurum”, og som udstillingen bygger på. Men han havde også en meget nær og personlig hemmelighed, som han ønskede at dele med dem, der var værdige til at finde den.

I Cornelius’ testamente er en række forskrifter for, hvorledes de værdige skal findes. Det er de forskrifter, escaperoomet er bygget op om.

Vi kalder vores oplevelse for en “break into the museum” oplevelse. Ganske som i andre escaperooms har man kun en time til at løse mysteriet. Men hvor man ofte skal bryde ud af et eller flere rum, skal I her bryde ind på museet; ind i Cornelius’ lejlighed og finde hans hemmelighed, hvis I er værdige til at kende den.

Sammen med jeres vært er I helt alene på museet. Læs mere om ”Break into the Museum” her.

Åbningstider

1. januar - 24. juni 2019
Tirsdag - fredag: 10-16
Lørdag: 10-14
Søndag og mandag: lukket

25. juni - 19. august 2019
Mandag - fredag: 9.30-17
Lørdag: 10-15
Søndag: lukket

20.august – 31.december 2019
Tirsdag - fredag: 10-16
Lørdag: 10-14
Søndag og mandag: lukket

Besøg og omvisning i museet kan arrangeres hele året efter forudgående aftale.
Større selskab og arrangementer skal forudgående anmeldes til museet.

Adresse

Færgestræde 1a, 4800 Nykøbing F

Telefon

54844400

Website

Læs mere på vores hjemmeside

E-mail

post@museumlollandfalster.dk

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.