BurgerProfileArrow-left

KEND DIN Ø

KEND DIN Ø

Hvis det er lang tid siden, du har været på museum, så giv det lige en chance til. På Møns Museum kan du få historien om områdets folkesjæl. Den lokale egn bliver udfoldet i et væld af gode historier i et Wunderkammer af genstande fra Sydsjælland og Møn. Genstande, som er med til at forstærke landskaberne og folkestemningen i hele egnen.

Glæd dig til fortællinger i novelleform. Fortællinger for både børn og voksne. For folk, der trænger til at få pulsen på plads og for folk, der godt kan lide gode, hyggelige oplevelser.

CAMØNOEN

CAMØNOEN

Camønoen – kongerigets venligste vandrerute bor på Møns Museum. 175 kilometer eller 250.000 gode skridt ud i stilheden, kulturhistorien, naturen, fællesskabet og i livsdueligheden. Bliv ikke forskrækket. Hvis du ikke er vant til at vandre og bare gerne vil prøve det af, er det fint med få kilometer under støvlerne.

På Camønoen ligger ni pauser, hvor lokale ildsjæle er parate til at tage imod med overnatning, madpakker, vand, toiletter og vejledning til vandringen. På Møns Museum kan du få vejledning til din vandring, købe vandrekort og du kan også overnatte i museets nye byshelter med plads til 14 personer.

DANMARKS VENLIGSTE VANDRERUTE

DANMARKS VENLIGSTE VANDRERUTE

Det er en stor fornøjelse at fortælle, at Camønoen har tiltrukket mange, som aldrig har prøvet at vandre før. Du kan tage hele eller dele af etaper, du kan vandre langs kysten næsten hele vejen rundt og du kan tage afsted med klapvogn eller kørestol på de dele af ruten, som går via markveje og landsbyer.

Husk af efterlade lidt plads i rygsækken. For vi vil så gerne liste lidt kulturhistorie derned. Vi lover, at den ikke vejer meget. Til gengæld styrker den dagsformen.

Læs mere om Camønoen på: www.camoenoen.dk

HISTORIEN

HISTORIEN

Før Møns Museum flyttede ind i bygningerne i 1958 var det købmænd og handelsfolk, der huserede på matriklen. Der har været husdyrhold, købmandsbutik, beboelse, stald og til nogles fornøjelse holdt Tuborgdepotet også til på Empiregården, som bygningerne også er kendt som. Stedet har også huset en af Danmarks første kvindelige, praktiserende læger. Få hele historien på Møns Museums hjemmeside.

Møns Museum er en del af det lokale liv og gennem hele året er der aktiviteter og oplevelser for alle. Og forresten, så er der også museumsbutikken, den er ret god til gaver.

Pin
Share
Åbningstider

1. marts - 30. april
Tirsdag - Fredag 10 -14
Lørdag - Søndag 10 - 16

1. maj - 31. august
Tirsdag - Søndag 10 - 16

1. september - 30. november
Tirsdag - Fredag 10 - 14
Lørdag - Søndag 10 - 16

Mandag altid lukket.

Der er VINTER LUKKET i December, Januar & Februar

Adresse

Storegade 75, 4780 Stege

Telefon

70701236

Website

Læs mere på website

E-mail

moensmuseum@museerne.dk

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.