BurgerProfileArrow-left

Fronten ved Storstrømmen

Fronten ved Storstrømmen

Masnedøfort blev oprindeligt bygget som en del af forsvaret af København allerede i begyndelsen af 1900-tallet. Faktisk har overgangen mellem Sjælland og Falster i århundreder været af stor strategisk betydning for forsvaret af hovedstaden og af Sjælland. Det vidste man allerede på Valdemarernes tid. Det vidste tyskerne, da de angreb fortet den 9. april 1940, og det vidste både Warszawapagten og NATO under Den Kolde Krig. Storstrømmen har altid været en mulig front.

Sommerudstillinger

Sommerudstillinger

Masnedøfortet er opført på vestsiden af øen Masnedø i perioden 1912-1915 som er et velplaceret, hensigtsmæssig konstrueret og armeret fort, bygget til at forsvare den indre del af Storstrømmen.

Om sommeren bruges fortet til skiftende udstillinger, hvor professionelle kunstnere bosat i region Storstrøm, udstiller. Derudover anvendes fortet også til koncerter, foredrag og andre events.

Guidede ture 2018

Guidede ture 2018

Fra foråret 2018 har Danmarks Borgcenter arrangeret et begrænset antal eksklusive guidede ture rundt i Masnedøfort. Her fortæller vores guider om fortet, som blev bygget lige i starten af 1900-tallet og om dets rolle i tre verdenskrige; Første, Anden og Tredje Verdenskrig for fortet var faktisk aktivt helt frem til 2004. Det trekantede fort er en fantastisk konstruktion, der rummer masser af ukendte historier og hemmeligheder.

Der er kun få muligheder for at deltage i de særlige guidede ture i det ellers lukkede fort. Museets dygtige guider viser dig rundt i hele fortet med de uendelige gange under jorden, der gemmer på en stribe hemmeligheder. Hold øje med "tilbud"-kategorien her på CulturePoint. Der er over sommeren regelmæssigt rabatter til guidede ture for CulturePoint brugere.

Foto: Museum Sydøstdanmark

Pin
Share
Åbningstider

Masnedøfortet ved Vordingborg ejes i dag af Vordingborg Kommune og det tidligere militære område indgår nu som nærrekreativt område for byen.

Adresse

Fortvej 8, 4760 Vordingborg

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.