BurgerProfileArrow-left

Heart
Danmarks mindste museum

Danmarks mindste museum: Lodsudkigshus Møllestangen, det lille rødstenshus med flagstang, fortæller om lodseriet på Nyord.

Lodseri på Nyord

Lodseri på Nyord

Farvandene omkring Nyord er svære at gennemsejle, eftersom der er mange grunde og snoede sejlløb. Men disse farvande var også den vigtigste sejlrute fra hovedstaden til Nordtyskland eller de syddanske øer før i tiden. Det har derfor været almindeligt igennem hundredevis af år, at stedkendte lokale fra Nyord, mod betaling, hjalp skibene ved at gå ombord på skibet og navigere dem sikkert igennem.

Lodseriet på Nyord blev grundlagt i 1721 - men man ved, at der har været lodser på øen allerede fra år 1500. Lodseri blev en vigtig indtægtskilde igennem åren på øen, som de forude fiskeri og landbrug levede af i 1700-tallet.

I 1800-tallet blev lodseriet øens største indtægtskilde, eftersom omtrent 3000 skibe passerede Ulvshaleløbet. Det var både indbringende, men også yderst risikabelt. Dette skyldes at lodserne hæftede personligt for skib og last. Det var også hårdt at være lodser - der skulle lodses i alt slags vejr, både storm og kulde.

Et lille lodsudkigshus blev opført på øens højeste punkt i udkanten af Nyord. Dette er "Møllestangen", som i dag er kendt som Danmarks mindste museum. Museet fortæller historien om Lodseri på Nyord, og er blevet et vigtigt vartegn for øen.

Nyord

Nyord

Nyord er en lille ø nord for Møn. Den har kun et areal på lige under 5 km2 og i 2018 var der 36 indbyggere. Øen kan besøges ved at tage broen fra Ulvshale og over dæmningen. Herefter ankommer man til landsbyen Nyord.

Nyord har Østdanmarks største fuglereservater og den lille landsby har mange gamle gårde, en ottekantet kirke, cafe, kro, B&B og en hyggelig lille havn. Om sommeren kører Postbåden Røret, hvor cykelturister kan blive transporteret fra Møn til Sjælland. Du kan besøge Noorbohandelen, som sælger spirituosa og har en lille cafe med lokale specialiteter.

Byen Nyord kendetegnes ved dets ro og fred - som også kendetegner resten af øen. Freden skyldes blandt andet, at Nyord by er (næsten) bilfri. Kun fastboende må køre til deres hus. Alle andre biler skal parkeres lige udenfor byen, og så kan man gå det sidste stykke.

 

 

Åbningstider

Adgang gratis, åben fra morgen til solnedgang, påske til november.

Adresse

Møllestangsvej 13, 4780 Stege

Website

Læs mere her

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.