BurgerProfileArrow-left

Heart
En supermoderne kunsthal af international standard

Kunsthal 44Møen er et internationalt udstillingssted, der bygger på et mangeårigt samarbejde mellem på Møn bosiddende kunstnere. Siden åbningen i 2008 er stedet – et tidligere autoværksted - blevet bygget om og renoveret, så det i dag fremstår som en supermoderne kunsthal af international standart med udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet.

”Det forunderlige er, at der på dette sted i Askeby langt fra de store metropoler, satses stort og på et højt internationalt plan i en vekselvirkning mellem forskellige typer af udstillinger, der hver gang præsenteres meget stringent. Kunsthallen 44Møen lider ikke af horror vacui, men balancerer præcist og uden vaklen mellem samtidens kunstformer og de arkitektoniske rammer.”Begrundelse for modtagelse af "Kunstkritikerprisen", 2017

Kunsthal 44Møen

Kunsthal 44Møen er et internationalt udstillingssted, der bygger på et mangeårigt samarbejde mellem bosiddende kunstnere på Møn, såsom Bjørn Nørgaard, Ursula Reuter Christiansen, afdøde komponist og Fluxus-kunstner Henning Christiansen, og internationale aktører omkring FLUXUS-bevægelsen med den tyske kurator og kunstsamler René Block i spidsen. Netop disse aktører startede i 2007 Kunstforeningen 44 Møen, der står bag og driver Kunsthallen.

Siden åbningen i 2008 er stedet – et tidligere autoværksted - blevet bygget om og renoveret, så det i dag fremstår som en supermoderne kunsthal af international standart med udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet. Herfor modtog Kunsthal 44Møen sidste år "Kunstkritikerprisen".

Kunsthallen

Kunsthallen

For den arkitektoniske udformning der imødekommer samtidskunstens behov, blev Kunsthal 44Møen i 2010 præmieret af Foreningen for Bygnings- og landskabsarkitektur Møn. Også Vordingborg Kommune har peget på stedet med en "særlig anerkendelse" i forbindelse med Kulturprisen 2010.

Kunsthallens kunstneriske leder René Block er internationalt kendt for sin dedikation til ung kunst, hvilket ses gennem hans år som direktør for adskillige Biennaler (Istanbul, Sydney & Cetinje) og udstillingsrum der inkluderer Fridericianum i Kassel, TANAS projektrum for tyrkisk samtidskunst og Edition Block, i Berlin.

 

Udstillinger igennem tiden

Udstillinger igennem tiden

Siden den første udstilling Imagine Mønhattan har udstillingerne på stedet reflekteret over det 20. århundredes store avantgardebevægelser som FLUXUS og konceptkunsten.

Udover de danske kunstnere Lene Adler Petersen, Bjørn Nørgaard og Jytte Høy har internationale kunstnere som Mona Hatoum, Ursula Reuter Christiansen, Asta Gröting, Maja Bajevic, Cildo Meireles, A K Dolven, Kim Sooja og Alicja Kwade været præsenteret i bredt anerkendte soloudstillinger.

Åbningstider

Åbner igen d. 08.06.2019
Entré kr. 40/20 (STUD/PENS)

Adresse

Fanefjordgade 44, 4792 Askeby

Telefon

28832483

Website

Læs mere her

E-mail

info@44moen.dk

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.