BurgerProfileArrow-left

Heart
En unik teateroplevelse venter

KLINT musikteater opfører spektakulære musikforestillinger i den 12-kantede Pyramide i Boesdal Kalkbrud tæt ved Rødvig, Stevns, med afsæt i verdensarven, naturen ved Stevns Klint og om nødvendigheden af omsorg for begge dele. Pyramiden i Boesdal er pt lukket for offentligheden efter fund af asbest.

KLINT musikteater

Klint Musik teater opstod omkring koncertforestillingen KLINT i august 2016, som i fire satser tolkes lagene i Stevns Klint. Historien, der førte til klintens optagelse på UNESCOs verdensarvsliste formidles gennem rytmer, toner, lys og ord af solister og kor. Partituret, komponeret af perkussionist Birgit Løkke over tekst af forfatter og instruktør Lene Vestergård, blev til i tæt samarbejde med forskere indenfor geologi. KLINT blev nomineret til en Reumert.

I KLINT 2, august 2018, bidrog billedhugger Bo Karberg til forestillingen med UrKlang, et unikt instrument, der kombinerer kalksten med rørklokker, klaverstrenge og 300 flinteflækker. KLINT 2 samlede et stort publikum, både lokalt og fra hele landet.

UrKlang i Spil

UrKlang i Spil er en koncertforestilling over livets cirkulære natur: i et døgn - i et år – i et livsforløb – i en geologisk æra. I sommeren 2019 måtte vi aflyse dette værk efter fund af asbest i Pyramiden i Boesdal. Det overvejes stadig alternativt sted, hvor værket kan opføres.

Instrument UrKlang er blevet udviklet, så man kan spille på rørklokkerne med køller såvel som fra klaviatur.

I vores forestillinger medvirker professionelle sammen med mange frivillige både bagved og på scenen. Vi samarbejder med organisationer, erhvervsliv og institutioner i Stevns Kommune og er partnere i Verdensarv Stevns’ Partnerprogram.

Alle fotos: Michael Stub

Adresse

Boesdalsvej 14, 4673 Rødvig - Stevns

Telefon

26253335

Website

Læs mere på vores hjemmeside

E-mail

lene.v@leneogleif.dk

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.