BurgerProfileArrow-left

Heart
En klassisk, smuk ejendom - kun 8 km. fra Vordingborg

Johanneberg er en klassisk, smuk ejendom, der ligger på Sjællands sydkyst. Her imellem Storstrømsbroen og Farøbroerne er der en storslået udsigt til Færgestrømmen, Storstrømmen og Falsters nordkyst.

Historien

Historien

Ejendommen er opført i årene omkring 1910 af bogforlægger Eiler Hagerup, hvis hensigt var at opføre en strandvejsvilla ved Bakkebølle Strand tæt ved Vordingborg og anvende ejendommen som familiens sommerresidens.

I perioden frem til 1984 levede Hjalet – som stedet har heddet – en omskiftelig tilværelse med forskellige ejere. Fra 1984 blev ejendommen overtaget af Hardi International, som udførte en gennemgribende restaurering og opførte en ny værelsesfløj. Herefter har ejendommen indtil 2011 fungeret som en kendt og eftertragtet kursusvirksomhed. Hertil afholdes også mange bryllupper.

Johanneberg har bl.a. 24 dobbeltværelser, 2 festlokaler, 2 mødelokaler og 20.000m2 park og skov lige ved vandet.

Omgivelser

Omgivelser

Johanneberg ligger i et smukt område ved vand, strand og skov ved Bakkebølle Strand, otte kilometer fra Vordingborg.

Vordingborg har Danmarks længste kystlinje (385 kilometer). Den lange kystlinje kombineret med en storslået natur gør Vordingborg til et attraktivt område for de mange mennesker, som sætter pris på at have både oplevelser og natur lige uden for døren.

Der er altså rig mulighed for at nyde naturen på diverse vandreture, cykelture eller lign. For de kulturinteresserede kan man nemt komme til Danmarks Borgcenter, centralt placeret i Vordingborg. Her kan man også besøge Gåsetårnet, Vordingborgs vartegn. Hvis man kører en smule mere syd på finder man Møn, Møns Klint og naturligvis steder som GeoCenter Møns Klint. Det er masser af aktiviteter i området.

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.