BurgerProfileArrow-left

Heart
Et middelalderslot ud over det sædvanlige

Gjorslev Slot er Danmarks eneste beboede middelalderslot og fyldt med spændende historier.

Emil Frej Hansen

Den første kendte ejer af Gjorslev er Rane Jonssen, der var en af dem, der blev dømt for mordet på Kong Erik Klipping i Finderup lade i år 1287. Rane Jonssen blev senere halshugget for sin deltagelse i Roskilde 1302.

I 1395 overtog Roskildebispen Peder Jensen Lodehat, der byggede den nuværende borg. Borgen er bygget som et kors, hvor midten er et 30 meter højt tårn. Efterfølgende er der blevet tilføjet to sidefløje, der er blevet bygget i henholdsvis 1638 og 1843. Korsbygningen er bygget af kridtsten fra Stevns Klint samt munkesten og er omgivet af en stor voldgrav.

Foto: Emil Frej Hansen

Foran slottet findes Avlsgården med midtergaden ”Bredgade”, der fører direkte op foran slottet. De omgivende bygninger er opført af Frederik den. 4., da Gjorslev fungerede som rytterskole.

Gjorslev slot, voldsted samt en del af avlsgården er fredet.

Efter reformationen i 1536 overtog kronen størstedelen af alt kirkegods i landet. Herefter havde godset skiftende ejere indtil slægten Scavenius overtog i 1793 til 1925. I 1930 overtog den nuværende slægt, Tesdorf, godset.

Foto: Emil Frej Hansen

Rundvisninger på slottet

Det er altid muligt at booke en rundvisning for grupper på slottet. En rundvisning tager 1,5 time og indeholder en historisk gennemgang af slottet og en beskrivelse af godset, som det drives i dag. Rundvisningerne kan naturligvis skræddersyes.

Rundvisningen kan afsluttes med en spadseretur i parken, som er åben i dagtimerne.

Prisen for rundvisning alene for op til 30 personer er 2100,-.
Prisen for rundvisning over 30 deltagere er 70,- pr. person.

Slottet holder løbende events på slottet, hvor det ofte er muligt at booke en rundvisning.

Foto: Emil Frej Hansen

Adresse

Gjorslevvej 20, 4660 Store Heddinge

Telefon

56 50 01 01

Website

Læs mere på vores hjemmeside

E-mail

gjorslev@gjorslev.dk

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.