BurgerProfileArrow-left

Heart
En af Danmarks ældste og bedst bevarede renæssanceborge

Det smukke Gisselfeld Kloster troner frem i skoven, og ligger omkranset af voldgraven, den flotte slotspark og de store søer.

Gisselfeld blev bygget i 1547-1575 af datidens mægtigste rigshofmester Peder Oxe. Og har gennem tiden været på flere hænder, men i de sidste mange år har stedet været drevet af familien Danneskiold-Samsøe.

Topbillede: Charlotte Wagner

Gisselfeld Kloster

Gisselfeld Kloster

Gisselfeld er mere end bare en gammel renæssanceborg, den store flotte slotspark er på ca. 40 ha, og byder på flotte naturperler, botaniske sjældenheder, flere smukke søer og de store skove. Skoven er især kendt for at være stedet hvor man kan finde Svenskekløften. Når man har set de smukke naturområder, er det oplagt at få en guidet tur og se den enestående samling af porcelæn som Gisselfeld Kloster gemmer på. Men husk at book den guidede tur hjemmefra så du er sikret en plads.

Gisselfeld Kloster har igennem tiderne været gæstet af flere kendte personer fx Bache og Thorvaldsen og det var også her at H.C. Andersen i sin tid fik ideen til ”Den Grimme Ælling”.

Foto: Charlotte Wagner

Slotsparken

Slotsparken

Når man besøger den smukke park, er det også muligt at besøge stedets Orangeri, Paradehuset som sælger eksotiske planter og har en lille café. Samt fiskemesterens hus, som ligger imellem de to damme Geddedam og Smededam, her kan du læse om Gisselfelds historiske karpedambrug.

Foto: Charlotte Wagner

Arrangementer

Arrangementer

Bondens Marked

Hvert forår åbner Gisselfeld dørene op for deres livstilsmesse Bondens Marked, som strækker sig over 3 dage med spændende boder og oplevelser.

Sct. Hans aften i Slotsparken

Efterårsferie i Slotsparken

Gisselfeld Juletorv

Juletorvet er Gisselfelds største og stolteste tradition. Her finder man inspiration til alt ved julen og der er også andre traditioner, såsom ponyridning og salg af juletræer - alt afhængig af året.

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.