BurgerProfileArrow-left

Heart
Spændende udstillinger fra Faxes 63 millioner år gamle fortid

Geomuseum Faxe troner majestætisk på kanten af Faxe Kalkbrud, og museets udstillinger fortæller historien om livet på det 63 millioner år gamle fossile koralrev man kan opleve i Kalkbruddet, samt historien om kalkbrydningen på egnen.

På kanten af Faxe Kalkbrud

På kanten af Faxe Kalkbrud

Geomuseum Faxe ligger i Kulturhuset Kanten, der er bygget lige på kanten af Faxe Kalkbrud, som er Danmarks største aktive kalkgrav.

Museet ligger som en del af det rekreative område Kalkparken, hvor besøgende kan opleve den fantastiske udsigt ud over kalkbruddet, enten fra en spadseretur langs kanten af bruddet, eller fra den nyopførte udsigtsplatform Prismet.

På Geomuseum Faxe kan du opleve den spændende geologiske historie om kalken, og alle de fossiler man kan finde i den. For der hvor Faxe ligger i dag, lå der for 63 millioner år siden et kæmpe koralrev, hvor der var et sandt mylder af liv af krabber, muslinger, snegle, hajer, blæksprutter og krokodiller!

Oplev den geologiske historie

Oplev den geologiske historie

Fossilerne fra dyrene, som levede for mange millioner år siden, kan du i dag finde som fossiler i kalkstenen i Faxe Kalkbrud. Geomuseum Faxe arrangerer guidede fossiljagter ned i kalkbruddet hvor museets dygtige guide hjælper dig med at finde dine egne 63 millioner år gamle fossiler, som du må tage med hjem!

Geomuseum Faxe fortæller også historien om de mere end 900 år, der har været brudt kalk i Faxe Kalkbrud, lige fra de første middelalderlige byggerier hvor tilhuggede kalksten indgik, til den moderne tids industrielle udnyttelse af kalken, samt historien om hvordan det hårde liv som kalkbrudsarbejder har været gennem tiden.

Derudover kan du opleve skiftende særudstillinger om aktuelle emner på Geomuseum Faxe.

Unikke naturoplevelser

Unikke naturoplevelser

Faxe Kalkbrud byder også på unikke naturoplevelser da sammenspillet mellem den hvide kalk, de krystalklare blå søer og himlens skyer, får farverne og indtrykkene til at ændre sig konstant, så hver dag byder på nye oplevelser dernede.

Geomuseum Faxe er en del af det statsanerkendte Østsjællands Museum der også driver Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Åbningstider

GEOMUSEUM FAXE 2019
Åbningstider:
1. april – 30. juni alle dage, kl. 11.00-15.00
1. juli – 30. september alle dage, kl. 10.00-17.00
1. oktober – 31. oktober alle dage, kl. 11.00-15.00

Særlige åbningstider:
Vinterferie i uge 7: alle dage, kl. 10-17
Efterårsferie i uge 42: alle dage, kl. 10-17

Udenfor normal åbningstid er der altid åben for grupper efter aftale.

Faxe Kalkbrud:
Kalkbruddet har åbent alle dage. Adgang på eget ansvar.

Adresse

Østervej 2, 4640 Faxe

Telefon

56502806

Website

Læs mere på vores hjemmeside

E-mail

geomuseum@oesm.dk

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.