Kunst, kultur og Stege Nor i perfekt harmoni
Galleri Ewald er indrettet i Svensmarkes gamle smedje og ligger naturskønt med en stor park ned til Stege Nor, hvor de besøgende kan nyde udsigten.

Galleri Ewald
Galleri Ewald er indrettet i Svensmarkes gamle smedje og ligger naturskønt med en stor park ned til Stege Nor, hvor de besøgende kan nyde udsigten.
Galleriet har to udstillingssale samt Peder Ewald Hansens atelier. Gallerisalene er hver 70 m2 med et skønt lysindfald. Den ene ”vintergalleriet” rummer Peder Ewald Hansens kunst, både poetiske akvareller og vilde akrylbilleder. Den anden ”Sommergalleriet” rummer i sæsonen skiftende udstillinger med skiftende gæstekunstnere. Galleriet rummer også en skulpturpark i det fri!
Der hører til galleriet en dejlig gårdsplads, hvor man kan nyde en Møn Is eller en sodavand.

Workshops og foredrag
Udover udstillingerne er galleriet ramme om en række workshops henover sæsonen. Her er alt fra maleworkshop for børn til foredrag, film, naturvejleder osv.
Peder Ewald Hansen og Camilla Bøggild købte ejendommen i 2015 og har siden ombygget stuehuset til beboelse, og smedjen til galleri, som har fået rigtig godt fat i publikum.
Peder er uddannet tømrer, bygningskonstruktør og arkitekt MAA, men har de seneste år helliget sig maleriet, og har foruden galleriet, en række udstillinger og udsmykningsopgaver bag sig!
Åbent torsdag - søndag 11-17 samt efter aftale ,og når flaget er ude, men kun for få kunder af gangen.
Søndersognsvej 101, 4780 Stege