BurgerProfileArrow-left

Heart
Teaterforestillinger i verdensklasse

Cantabile 2 er egnsteater i Vordingborg Kommunen. Teatret blev etableret i 1983 af Nullo Facchini, der har fungeret som instruktør og kunstneriske leder lige siden.

Topfoto: Per Rasmussen 

Cantabile 2

Cantabile 2

I 1990 fik Cantabile 2 status af egnsteater i Vordingborg og har her produceret et væld af både udendørs og indendørs forestillinger, som har været vist på Vordingborg Teater og andre steder i byen, samt turneret nationalt og internationalt.

Fra 2003 har Cantabile 2 arbejdet intensivt på at udvikle sin helt egen teaterform: Human Specific Performance, hvor tilskueren er i centrum som aktiv deltager i samspil med performerne, og der er ikke nogen tilskuere i traditionel forstand. I 2018 modtog Cantabile 2 Årets Reumert for bedste performance med human specific-forestillingen Skjult Nummer.

Foto: Karoline Lieberkind

WAVES festival

WAVES festival

Siden 1991 har Cantabile 2 organiseret den internationale teaterfestival WAVES Festival, der afholdes i Vordingborg hvert andet år i august i ulige år. Her samles førende teater-, performance-, nycirkus- og dansekompagnier fra især Europa, men også andre dele af verden. Mere end 60 udendørs og indendørs forestillinger ruller over byen i løbet af en uge, parallelt med konferencer, workshops og koncerter og tiltrækker mere end 25.000 tilskuere. Som et led i festivalen er der et særligt skoleprogram SKVULP!, som sikrer, at skolebørn i regionen også får glæde af festivalen, når udvalgte forestillinger turnerer på skolerne.

Foto: Michael Cardow

Kurser og events

Kurser og events

Cantabile 2 afholder kurser, master classes og workshops for professionelle scenekunstnere. I 2018 etablerede Cantabile 2 en afdeling med teater og andre aktiviteter for børn og unge: Sanseværk, som står for en lang række af børne- og ungdomsarrangementer i samarbejde med kommunens skoler og institutioner, samt turnerer med forestillinger for børn.

Foto: Per Rasmussen

Adresse

Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg

Telefon

55340119

Website

www.cantabile2.dk

E-mail

TEATER@CANTABILE2.DK

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.