BurgerProfileArrow-left

Boesdal Kalkbrud

I Boesdal Kalkbrud producerede man førhen store mængder kalk. Kalken blev brugt til landbruget og indgik i fremstillingen af mørtel. Knust og tørret jordbrugskalk blev opbevaret i den store kegleformede bygning "Pyramiden".

Fra Boesdal er der adgang til stranden ved klinten og til udsigtspunktet Korsnæb. Siden 1991 har Stevns Kommune ejet bruddet, og fra 2011 har Foreningen Boesdal forestået driften. I bruddet findes shelters, hvor man kan overnatte, og i bygningen Pyramiden er der af og til forskellige kulturelle arrangementer.

Foto: Thomas Ix

KORT OM HISTORIEN

KORT OM HISTORIEN

Faxe Kalk A/S lukkede i 1978 sin produktion i Boesdal. Kalken på Stevns indeholder nemlig meget flint, så det var mere økonomisk at udvikle produktionen i Faxe. Der er ikke spor af nyere produktionsanlæg, men den sidste ovn, der blev opstillet her kunne betjenes af en enkelt mand. Pyramiden blev bygget i 1967 som lagerhal for Boesdals Kalkværk. Her opbevarede man den færdige jordbrugskalk, som er knust og tørret kalk. Bygningen har form efter det bjerg af jordbrugskalk, der opstod, når kalken blev væltet ned i bygningen igennem en lem i taget.På kanten af bruddet står ruinerne af to højovne fra 1930´erne. Ovnene blev brugt til at brænde kalk til mørtel og hvidtekalk.

Foto: Thomas Ix

Det praktiske

Det praktiske

Adgang til Stranden
Der er adgang til stranden fra kalkbruddet. Stranden er meget stenet og egner sig ikke til at bade fra.

Overnatning
I kalkbruddet findes to sheltere og en bålplads, som frit kan benyttes. Du kan også slå telt op ved shelterne. Husk at medbringe brænde og at rydde op efter dig.

Foto: Thomas IX

Boesdal Kalkbrud

Parkering
Det er muligt at parkere ovenfor kalkbruddet. Det er ikke tilladt at køre ind i kalkbruddet med biler, motorcykler eller knallerter.

Boesdal med offentlig transport
Vil du til Boesdal med offentlig transport, skal du tage toget til Rødvig. Herfra er der 1,9 km at gå til Boesdal.

Kulturelle arrangementer
Foreningen Boesdal arrangerer forskellige kulturelle arrangementer i kalkbruddet. Det er også muligt at leje kalkbruddet og pyramiden til særlige arrangementer.

Foto: VisitStevns

Pin
Share
Åbningstider

Området ejes og administreres af Stevns Kommune.

Adresse

Boesdalsvej 14, 4673 Rødvig Stevns

Website

Læs mere her

Close

Del med dine venner, din familie eller andre, som du mener, skal have en kulturoplevelse.